I VedvarendeEnergi arbejder vi aktivt for at den danske energiforsyning skal omlægges til 100% vedvarende energi inden 2030. I mere end 30 år har VedvarendeEnergi været en central aktør i den danske energipolitiske debat, og har sat fokus på bæredygtige løsningsmodeller i den danske energiforsyning.
VedvarendeEnergi's vision
VedvarendeEnergi har udarbejdet en række forslag til virkemidler for en ny dansk energiplan, som vil bringe Danmark ind i en bæredygtig udvikling på energiområdet, samtidig med etablering af nye beskæftigelsesmæssige platforme til gavn for erhvervslivet. Målet er en udfasning af brugen af kul, olie og gas indtil 2030. Dermed opnås en udfasning af CO2-udslippet fra energiforbruget (læs mere om
VedvarendeEnergi's vision)
Udfordringen er stor, men vi kender løsningerne og de elementer, der skal tages i brug: Energibesparelser, energieffektivisering og mere vedvarende energi. Herudover skal vi have sat en bæredygtig udvikling i gang på transportområdet. Der skal både satses på at vi nedsætter behovet for transport og på mere kollektiv transport. Omkostningerne for staten og for energiforbrugerne vil være overkommelige, og fordelene er mange. Omvendt vil konsekvenserne af at lade stå til være uoverskuelige; både på grund af de miljømæssige omkostninger ved blandt andet en kraftig stigende drivhuseffekt og på grund af de politiske omkostninger ved en kommende afhængighed af energiimport fra totalitære lande.
VedvarendeEnergi's engagementer
VedvarendeEnergi søger med de ressourcer organisationen råder over at påvirke både politikere, erhvervsliv og almindelige borgere til at agere mere fornuftigt set i forhold til de udfordringer vi alle står over for. Derfor sætter VedvarendeEnergi løbende nye aktiviteter i gang og vi engagerer os aktivt i udvalg, netværk, brancheorganisationer m.fl. Herunder er et aktuelt udpluk af aktiviteterne.